Heri Rideudstyr søger hesteglad, erfaren butiksmedarbejder med kendskab til vareoprettelse

Vi søger en medarbejder der både kan stå i butikken og hjælpe med at oprette varer på vores webshops. Arbejdstiden er ca. 20 timer om ugen med mulighed for mere.

Opgaver i butikken er blandt andet at ekspedere, rådgive kunderne om produkterne, sørge for at butikken altid er pæn og indbydende samt pakke nye varer ud.

Derudover har vi brug for hjælp til oprettelse af varer på vores 2 webshops: heri.dk og rideudstyr.com.

Vi er en mindre virksomhed med en uformel omgangstone, personalerabat ordning og kort vej fra ide til handling. Du har mulighed for at få dine egne ansvarsområder og deltage i relevante kurser.

Vi søger dig der: 

·         Har et vist kendskab til rideudstyr – resten sørger vi for at du bliver oplært i

·         Har butiks- eller salgserfaring, gerne indenfor branchen

·         Er IT vant, gerne med webshop erfaring og/eller billedbehandling

·         Er god til at formulere dig på skrift

·         Kan læse og forstå engelsk

Derudover skal du kunne se dig selv i stillingen i længere til, kunne følge dine opgaver til dørs og møde kunderne med et smil og et glimt i øjet.

Lyder det som dig?

Så hører vi meget gerne fra dig. Du kan sende din ansøgning og dit CV til ordre@heri.dk (skriv ansøgning – butiksmedarbejder i emnefeltet) eller aflever den i butikken på Vassingerødvej 143, 3540 Lynge.

Vi indkalder til samtale løbende.